FIND
- a » A
- A » a
Ægtepagter
Ved oprettelsen af en ægtepagt kan mange bitre konflikter mellem ægtefæller undgås i forbindelse med en separation/skilsmisse.
Især hvis der er blandet et firma ind i billedet eller der er stor forskel på hvor meget man rent økonomisk tager med ind i ægteskabet.
Ordet ”ægtepagt” lyder forfærdeligt skræmmende, og mange tør slet ikke snakke om dette med deres udkårne, hverken inden man gifter sig eller under ægteskabet.
En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem parterne om deres formueforhold, der typisk bevirker at alt, hvad man ejer eller dele deraf, skal være særeje og ikke fælleseje som alt, hvad man ejer ellers automatisk bliver ved indgåelse af ægteskab.
Særejet er normalt enten et skilsmissesæreje eller et fuldstændigt særeje eller en kombination.
En ægtepagt kan også regulere forholdet omkring pensionsordninger, der som udgangspunkt ikke skal deles i forbindelse med separation.
Det kan virker foruroligende, at ens partner ikke vil dele alt med en på godt og ondt, når man nu er lykkelige og skal giftes. Men vi mennesker er trods alt af en natur, der gør, at det er nemmere at forebygge uenigheder, før de opstår, end når de er opstået.
En ægtepagt er specielt vigtig at overveje, hvis den ene af parterne har en virksomhed, måske et næsten gældfrit hus eller en bankkonto med et stort indestående, allerede før man skal giftes.
Uden en ægtepagt er reglerne sådan strikket sammen, at man skal dele alt, hvad man ejer ligeligt med sin partner i tilfælde af f.eks. en separation/skilsmisse med undtagelse af pensionsordninger.
En økonomisk deling af en virksomhed kan være umulig at effektuere, og måske bliver ejeren nød til at lukke virksomheden for at betale partneren sin andel. Det kan være en situation ejeren ikke kunne forudse og således ikke kunne påvirke uden ægtepagten, selvom partneren aldrig har haft noget med virksomheden at gøre.
Ligeledes vil en deling af et stort indestående eller en ejendom med stor friværdi virke aldeles urimelig for den part, der har optjent dette inden ægteskabet. Endvidere kan man risikere at man ikke har økonomisk mulighed for at blive i ejendommen.
Skilsmisseprocenten er ret høj i Danmark, og alene af den grund bør man i visse situationer være varsom, når man indgår ægteskab uden en ægtepagt. En virksomhed der intet er værd i dag, kan jo blive den helt store succes om 10 år.
Samtidigt skal den anden parts interesser også tages i betragtning. Aftalen mellem parterne skal gerne være rimelig for begge parter i forhold til vilkårene.
Måske skal den anden part have en større andel af ejendommen som sit særeje eller et fast pengebeløb ved separation/separation.
Man skal huske at man er to om at få et familieliv til at fungere, og derfor skal ingen ”straffes” for, at han/hun har gået hjemme med f.eks. børnene, mens den anden har arbejdet sit særeje op i værdi.
En ægtepagt kan også vedrøre andre ting, f.eks. en deling af pensionsordninger, et indestående på en konto, en modtaget arv, enkelte genstande og en ejendom m.m.
Ønsker man at oprette en ægtepagt, er det altid lettest at få sin partner med på ideen, inden man bliver gift.
Ægtepagten kan dog sagtens oprettes under ægteskabet, men der har man ikke ”trumfkortet” med, at man kan lade være med at gifte sig, hvis man ikke kan blive enige.
For at oprette en ægtepagt aftaler man først tid til et personligt møde ved at kontakte vort kontor. Derefter udarbejder vi ægtepagten. Den dateres og underskrives af parterne og skal derefter digitalt tinglyses.
En ægtepagt koster typisk ca. kr. 4.500-5.500,00 inkl. moms at få oprettet plus tinglysningsafgiften på kr. 1.660,00.
I de tilfælde, hvor man både skal have et testamente og en ægtepagt, vil der blive aftalt en samlet fast pris.
Karina Schmidt
Advokat (L), indehaver
Beneficeret forsvarsadvokat
Sagsområder:
Forsvarer/strafferet - Arv/Testamente - Dødsboskifte -
Retssager - Ejendomshandler -
Tvangsfjernelse af børn - Forældremyndighed, bopæl og samvær
Tlf.: 7512 3044
Mail.: ks@advokathuset-esbjerg.dk